Anmeldelse af: Byhappyme

Anmeldelse af: Byhappyme

#reklame

Så fik jeg chancen for at teste varer fra Byhappyme til www.momstertest.dk

Hvem er det? 

Byhappyme er en webshop, der personliggør de vigtige dele i en hverdag for småbørnsfamilier fx sutter, bestik, hagesmækker, bamser, labels osv. Med en unik tekst, barnets navn eller lige hvad man nu kunne tænke sig at have stående.

Jeg har testet..

Sutter fra Phillips Avent og børnebestik med søde dyremotiver og Theas fine navn graveret i.

Whats not to like?!

 

Min lille miss blue eye har jo self. hjulpet mig med at teste..

 

 

Hendes storebror har endda også – for takket være ham og hans allerede lille kloge 4 årige hjerne, der kan kende synet af theas navn, så er der nu ikke længere diskussioner om hvem der skal have hvilken gaffel når vi spiser og til dem der ikke endnu kan genkende navne, ville jo så kunne genkende de søde små dyremotiver, der er på bestikket. Det er det  fineste sølvbestik og hvad jeg personligt selv kunne finde på, at forære i dåbsgave. Byhappyme har endda lavet en såkaldt dåbs-pakke og den kan findes lige HER hvor der både er 2 stk. sutter med navn og bestik med indgraveret navn. Så fint! Derudover er bestikket prismæssigt konkurencedygtigt og pricerunner er helt enig med mig 😎

Thea har aldrig brugt sut. Og nej.. Jeg er ikke en af dem der aldrig har givet hende valget.. Jeg er en af dem der har prøvet og prøvet.. og købt mig fattige i sutter, tak! For når hun bliver ked af det så er der kun en ting der hjælper.. og det er min efterhånden ret lange pat. Virkelig ikke fedt når man står dér ved kassen i netto vel? 🙈 nå.. Men T elsker altså pludselig at gå rundt med de sutter nu! Så et eller andet kan de altså.

Iøvrigt sælger bayhappyme også navnelabels. De kan ligeledes designes lige som man vil have dem og er uundværlig for forældrene til et vuggestue, børnehave, skole eller dagplejebarn! Og så er det DK’s billigste navnelabels! Dem er jeg storkøber af. Hop ind og se deres fine hjemmeside. Jeg lover jer i vil kunne li’ det. 🙂

De kærligste hilsner fra hende den unge mama. 💗💗

Godnat og sov godt

Godnat og sov godt

Så snart man ikke samsover eller ammer, får man meget hurtigt et “dårlig-mor” stempel lige i panden!

Der er rigtig meget ved den ifavnske tilgang, jeg er mega tilhænger af. Særligt efter jeg blev mor for 2. gang, er jeg blevet meget bevidst om det. Jeg elsker alt ved principperne, men ærligt så er det ikke det hele jeg kan leve efter. Og det er okay.

Jeg er ikke en af de personer, der deltager aktivt i debatter på de sociale medier. Men snage kan jeg alligevel ikke helt lade vær med 😁 Så jeg har en klar idé over, hvad der sker i dem alligevel (prøver jeg at bilde mig selv ind) og jeg fornemmer at den ifavnske tilgang er meget mere udbredt nu, end førhen og at rigtig mange lever efter disse principper og har lignende holdninger. Det er i sig selv dejligt synes jeg, men når det så er sagt, får folk også rigtig hurtigt kastet det her ”dårlig-mor” stempel lige i panden, så snart man ikke samsover eller ammer sit barn.

Calm the Fuck Down bitches!

Godt nok er jeg meget modstander af “godnat og sov godt” metoden. Men det er simpelthen ikke alle børn der trives bedst under samsovning.

Kunne vi ikke alle huske på at hver en mor ved og- gør, hvad der er bedst for deres børn og respekterer at alle gør tingene forskelligt? Vi er jo alle i samme båd et eller andet sted.
Jeg er godt klar over nogle mennesker bare ER uvidende og jeg kan selv blive helt forarget når jeg ser, de valg andre tager og som bare aldrig ville være okay i min verden, men face it – du kan ikke gøre noget ved det, og at skælde ud hjælper ingen steder. En hjælpende tone ville måske?

Anyways.. 6 lækre mødre har delt deres putte ritualer med mig og jeg deler dem med jer FORDI vi alle gør det godt og burde give en hyldest til variationerne og mangfoldigheden, istedet for at kaste med sten.

Carina har Villy på 2 år, og hjemme hos dem er både bad og leg en fast rutine inden sengetid og under selve putningen er Villy glad for 2 faste godnat bøger. Herefter et par sange at sove på og enten Carina eller Villy’s far bliver hos ham til han sover, trygt og godt. Herefter kan Villy bæres i seng.

Carinas blog kan læses lige HER.

”Min søn sover med én babs i munden og den anden i hans lille søde hånd. Han åbner ofte øjnene, for at sikre sig jeg stadig ligger hos ham og holder om hans lille krop. Han giver mig ligeså meget ro i løbet af natten, som jeg giver ham. Vi samsover og vi trives.” 

Viktoria’s blog finder du HER.

Sarah har Henry på snart 5 år. Henry er så heldig selv at få lov til at bestemme, om mor eller far skal putte ham og vil helst have man sidder hos ham til han sover. Det bliver man aldrig for stor til. 🙂 Sarah regner med snart at vende stærkt tilbage her på bloggen efter lidt pause, men indtil videre kan hendes blog ses lige HER.

 

Tina Therese har en lille fin dreng ved navn ”Mathheo.” Hjemme hos dem sover mor, far og baby sammen hvor Mathheo bliver lagt i sin babynest om aftenen og sover igennem heeeele natten. Tina er en af de heldige! 😁 og hendes blog kan ses lige HER.

Lotte har Iben på 6 år og Jakob på 9 år.. Hjemme hos Iben og Jakob kan man lave hvad man har lyst til inden sengetid og som stor dreng vælges playstation ofte, hvor Lottes søde pige foretrækker biblioteksbøgerne. Begge børn bliver puttet ca. 30 min. forskudt og er søvnen længe om at overvinde får de en fælles godnatsang af farmand.
”Vores børn har heldigvis altid været glade for at komme i seng og vi høre sjældent noget fra dem efter vi har sagt godnat. Vi har aldrig overtænkt putning, det har blot været hvad vi fornemmede var bedst.”  

Så afslappet og harmonisk! Lottes blog kan findesHER.

Susan har 3 børn hvoraf de to største har autisme. Her kan det nogle gange tage lidt tid om at gøre sig klar til natten men når det lykkedes, sover de på deres egne værelser trygt og godt. Den mindste på 4 år putter under dynen med mor, hvor far efterhånden har valgt at tage mindstemandens seng, da han sover bedst alene.

Jeg ved Susan ikke er den eneste med denne løsning, sådan foregår det nemlig også hjemme hos os nogle dage 😉  Susans blog kan ses lige HER. 

TAK for alle jeres beskeder, søde mødre. I gør det godt! 

En cheasy hyldest til min mama ❤️

En cheasy hyldest til min mama ❤️

Sådan en dag som idag, er alle nok ved at  kaste op over de romaner man læser over det hele når vi alle lige føler for at hylde vores kære mødre og idag har jeg virkelig brug for at være én af dem, der kaster en roman afsted til verdens dejligste kvinde, med en masse kvalmende, rosenrøde ord.

Hun fødte mig selv lidt ung i det. 23 år og igang med sin uddannelse. Klarede alt til UG, fik sin uddannelse med mig i rygsækken og min far der nærmest aldrig var hjemme pga. Arbejde (lyder det bekendt? 🤔 ) og endda 2 børn mere fik hun. Forresten tak for dem mor!!

Sejeste kvinde i verden hvis i spørger mig. En mere selvstændig og fuldstændig fantastisk mor findes ikke. Du har altid gjort det så godt ligemeget hvad livet har budt dig og man finder ikke en mere kærlig mor end hende jeg har haft. Hvor har jeg dog tænkt tanken mange gange, at jeg virkelig har været heldig, at det var dér jeg havnede og ikke nogen som helst andre steder.

Jo jo.. jeg har da til tider ønsket mig væk når min mor nu engang imellem kunne være lidt uretfærdig og frøken fin her ikke altid fik sin vilje – præcis som alle andre oplever, men trods det, har jeg altid haft V E R D E N S  B E D S T E  MOR ❤🌸 

Det der nu adskiller hende lidt fra alle andre, er den her histore vi har med hvordan man tackler det når man vælger at blive mor i en ung alder. Når du bliver ung mor, så er denne her kommende mormor virkelig uundværlig! Jeg ved det ikke er alle der har denne mulighed men jeg priser mig lykkelig over hvilken mormor mine børn er så heldige at have. Så er hun jo skide ung, hvor fedt er det ikke lige? 😎

Når du bliver mor i en ung alder, så er denne her kommende mormor virkelig uundværlig!

Det eneste der er bedre end at have DIG som mor, er virkelig at mine børn har dig som mormor ❤

Det var med is i maven, som 18 årige og igang med 3. G. At skulle fortælle sin mor, at hun altså skulle være mormor. Jeg vidste du nok lige skulle sluge den og var faktisk nervøs over reaktionen. Jeg forberedte endda Steen på at han nok skulle regne med der lige ville gå nogle uger inden vi hørte fra dig igen, men der gik sådan set ikke mere end 2 dage.. så havde du tænkt på navne.. og shoppet det første sæt tøj. Og jeg som havde regnet med at hun ville hade denne beslutning.. Hvor heldig har man lige lov til at være? 🤷🏼‍♀️

Din indstilling var sådan set slået fast relativt hurigt efter du fik nyheden – at alt nok skulle gå, og at du ville hjælpe til så meget som vi ønskede det. Det gjorde du så sandelig også. Du har altid været der og når man som 18 årige står og river sig, frustreret i håret over en utilfreds baby, (de dags var der sådan set ikke ret mange af når nu jeg havde verdens nemmeste baby, men anyway..) så var du der med det samme. Og tak for det. Du har bare et helt specielt bånd til Oliver. Han er mormors dreng, det er soleklart.

Jeg har altid følt mig sikker i dét at skulle blive mor – også så tidligt som jeg blev det. Du har været den bedste læremester og er klart en af grundene til hvor selvsikker jeg er blevet i min rolle som mor og hvordan min tilgang til det hele har været. Du har jo opdraget det sejeste barn – hvis jeg selv skal sige det 😜 ej.. men du har fandeme gjort det godt med os alle 3 og jeg ser bare så meget op til den måde du er mor på og bare er det roligste, kærligste og mest omsorgsfulde menneske. Tak for alt du har lært mig og vist mig og for altid at være der. ❤ Mor ❤

Låg på den Cheasy omgang i lige fik her. Men ud det skulle det.

Tak for dig ❤ Jeg elsker dig og du er uundværlig!

 

Når uddannelse er svært

Når uddannelse er svært

Hej alle, long time no see.

Der er edersparkme’ run på herhjemme fortiden. Den der langsomme opstart efter barslen?? Den ved jeg ikke lige hvor var? Men nu er jeg her og jeg har det faktisk lidt svært. Som altid føler jeg hjælp i at skrive det ned i min blog, så værsgo’ hvis i følger med.

Da jeg ventede mit første barn var jeg 18 år og dermed højgravid da jeg blev student. Kan i lige se det for jer?🙊
Da vi skulle fortælle min mor at vi skulle have et barn var det virkelig med is i maven og hendes reaktion gik selvfølgelig hen på ”hvad med din uddannelse”? Det tror jeg klart var hendes største bekymring og det er jo forståeligt nok ikke? tænk hvis det var ens egen datter..
Vi havde jo tænkt det hele igennem  (stort set) – og at jeg endnu ikke var uddannet da vi satte vores første barn i verden, det skulle da nok gå så længe vi holdt sammen.

Andre tog et sabbatår og jeg tog et års barsel. Det var da ikke så slemt? Jeg valgte at bytte mit år, der ellers skulle have været med arbejde, byture og rejser ud med baby, cafébesøg og hygge i lange baner og jeg har ikke fortrudt det en eneste gang. Jeg elsker at være ung mor og have masser af energi til mine børn. Men da det nu vakte så stor bekymring hos min mor ved første tanke, (der gik heldigvis kun få dage før hendes bekymring var lagt lidt ned og at hun startede på at glæde sig til den nye tilværelse vi ville skabe) så er det blevet utrolig vigtigt for mig at bevise for folk, at jeg selvfølgelig sagtens kan tage en udannelse, selvom jeg er ung mor. Jeg glæder mig til den dag jeg forhåbentlig kan vise folk, at det sagtens kunne lade sig gøre og også til at bevise at man ikke behøver være en fattig mor på kontanthjælp, uden intentioner om at blive til noget stort – karriere mæssigt her  i livet. De kæmpe fordomme og stereotyper der findes skal bare males til jorden!

Ikke en dans på røde roser
Sagen er den at jeg faktisk har det rigtig svært efterhånden når det kommer til min uddannelse. Bund ærligt, så synes jeg det er svært at skulle stå op og være afsted fra 7-16 og at man ikke bare kan være hjemme og ordne de ting man nu lige gerne vil.

Det er flovt!
Det er  pinligt!
Men det er sådan jeg har det!

De kæmpe fordomme og stereotyper der findes, skal bare males til jorden!

Selvfølgelig ved jeg godt det ikke er sådan verden hænger sammen og at det kunne være langt være end bare fra 7-16 dagligt, men den der omstilling fra barselen er tydeligvis svær for mig og det kommer helt bag på mig selv hvor svært jeg har det med det. Jeg har jo nærmest været hjemme siden jeg blev student. Jeg har godt nok læst et år af min udannelse mellem min 1. og 2. barsel men der bestod dagene af at være i skole fra 9-12, så krævende var det ikke ligefrem. Selvfølgelig skal jeg nok komme igennem det og få min uddannelse. Når der er noget jeg har sat mig for gennemfører jeg det. Altid. Men æv hvor har jeg det svært lige for tiden. Den dårlige samvittighed man bare har overfor børnene, fordi de bliver hentet sent og økonomisk er det virkelig også nederen at være mor til to og forlovet til én og så at være på SU. Hold op hvor er det fristende at smide håndklædet i ringen og bare tage imod et fuldtidsjob istedet for. (Hvad sker der også for at det bare vrimler med jobstillinger lige for tiden??) Er det skæbnen?? Nej, den uddannelse skal i hus først. Helt seriøst. I vil se mig om ca. 3,5 år.

Jeg glæder mig til lysere tider.

Som om hver dag er en mandag.

Alt er ikke kun rosenrødt og ligetil for mig som mange tror. Jeg er normalt ufattelig positiv men lige for tiden er jeg ret elendig og ynkelig. Som om hver dag er en mandag.

Kæmpe kram til jer (vil meget gerne have nogle igen!!)

 

Kardashian moms

Kardashian moms

Den amerikanske tv serie “keeping up With the kardashians” kender vi alle snart,  am i right??

Jeg er ihvertfald den type dee sidder klistret til skærmen når de nye afsnit sendes på TV3 (og hver eftermiddag de sidste 5 år) 😂 og drømmer mig væk i deres luksuriøse liv og laver drømmescenarier om ikke st skulle tænke på mad, oprydning, make-up, træning eller noget som helst! De har jo nærmest folk ansat til at tørre dem i røven med deres egne dollars 💵 man bliver lidt misundelig og sidder og bliver irriteret over hvor nemt de egentlig har det.. “penge gør dig ikke lykkelig” siger alle de kloge., ej.. men de gør da alting fucking meget lettere ihvertfald! 😳

Tænk sig at kunne stå op om morgenen og kun skulle tænke på hvornår du vil have din morgenmad serveret stort set.. du bliver spraytannet, får sat hår, får lagt make-up, bliver kørt hen hvor end du vil, bliver endda fløjet hen hvor end du vil i dit privatfly!! Spiser både frokost, og middag ude. Åh det ville sgu da være lækkert at prøve. Bare en enkelt dag. Eller måske en uge 😄

Men noget nærrer mig alligevel lidt.. Måden de er mødre på, eller manglende på samme… ? de viser jo ikke alt på tv, men når de aften efter aften spiser ude, fester og hvad de ellers gør og børnene sjældent er til stede, kræver det ikke en akademi uddannelse, at regne ud hvor meget de har pasning til deres børn. (Hvorfor vil man overhovedet det i dén grad tænker jeg så?)

Jeg så en episode, hvor Robert Kardashian lige har fået sin datter og man ser ham gå rundt med hende derhjemme. Pludselig kommer en dame ind og tager hende hvor der i teksten står “Roberts barnesygeplejerske” fordi hun skal give hende mad.. “excuse me????” Tænker jeg så!!! Hvorfor skal manden ikke selv give sit barn mad? Gad vide om de overhovedet ved hvad det vil sige at være vågen hele natten med en baby eller overhovedet selv skifter ble på deres børn?? Hvorfor skal de kunne kalde sig forældre når de med garanti aldrig har stået i den situation hvor man kunne krybe sammen i et musehul fordi man har en umulig tumling med på restaurant eller har været vågen i flere døgn med en baby der har tænder på vej fordi de i modsætning til os andre får folk til det?? Mon ikke børnene får en fuldstændig fucked up tilknytning? 🤔

jeg aner ikke hvorfor jeg overhovedet tænker på sådan noget men hold kæft det er nemt at kalde sig forældre når man er en “kardashian”.

Jeg ville aldrig bytte tiden og nærværet med mine børn ud med sådan et liv, hvor daglige barnepiger og sene middager uden børn er hverdag og det ligger helt uden for min fatteevne, hvordan det kan være tiltalende for dem at være så meget væk fra sine børn.

Når det så er sagt skal man huske at respektere andres måder at være forældre på men come on.. er der ikke nogen af jer der har tænkt det samme? Please 😂

Jeg ved godt man ikke aner hvordan deres liv nok i virkeligheden foregår ud fra 45 min. På fjernsynet ugentligt men jeg tror i ved hvad jeg mener.

Putter lidt ekstra med børnene her til aften 🙏

Når ingen har det rigtige svar

Når ingen har det rigtige svar

Jeg har nu i længere tid gået og tænkt en tanke.. Måske mere end bare én tanke.. Tanker der dukkede op fra den ene dag til den anden og siden da er blevet ved med at dukke op igen og igen. Jeg er lidt ude i nu, at det faktisk er noget der fylder ekstremt meget (har jeg lige indset) og det er blevet en daglig tanke jeg kæmper med. Min blog omhandler det at være ung mor, og det i sig selv synes jeg fra starten af har givet mig en masse forventninger at skulle leve op til, for man skal jo være en god mor og være ligesom andre mødre – dem der ikke er unge. Den mor der gør det rigtige. Men hvordan er de? Hvad gør de? Ung eller ej, jeg vil garantere, at ALLE mødre på ét eller andet tidspunkt har tænkt den samme tanke som jeg omtaler og jeg vil også garantere at flere end jeg kan nikke genkendende til, at det faktisk fylder meget i ens hverdag, stresser lidt over det og bruger en del energi på det. Måske det handler om at lære at finde ro og hvile i sig selv..

At tro på sig selv

Når man bliver mor for første gang har vi alle dét tilfælles at det er noget vi ikke har prøvet før. Det er noget der skubber os ud af vores ”comfortzone” og der opstår hundredevis af spekulationer og spørgsmål som man søger svar på. For nogen ligger det mere naturligt end andre, dét at blive mor. Hvordan gør man? Kan jeg gøre det rigtigt? og hvad hvis jeg ikke kan? Hvor vi finder svar, er forskelligt. Nogen er så heldige at have en mor, at læne sig op af eller anden form for familie – andre har sikkert veninder der kan hjælpe og svare på hvad som helst. Det ville være fedt hvis alle spørgsmål og svar stod skrevet et sted, så man aldrig kunne gå helt galt i byen ikke? Men selvfølgelig findes der ikke ét korrekt svar til alle mødre eller én korrekt løsning på alle de udfordringer vi vil møde. De løsninger og svar vi finder, fortæller utrolig meget om den måde vi er mødre på. Alle gør ting forskelligt og man skal huske at respektere forskellighederne.. nogle tror på kæft-trin og retning. Andre er mere ifavnske. Andre noget helt tredje.. og hver og en vil tackle et givent problem forskelligt.

Nu til min grublen..

Det jeg så er endt med at spekulere ret meget over er, hvor skræmmende det egentlig er at være totalt 100% ansvsrlig for hvordan vores børn dannes og udvikler sig. Tænk hvor stor betydning – alt hvad vi gør, har for vores børn og deres udvikling. Hvordan de opfatter verden og dem selv. Hvordan de tænker.. Hvordan opdrager man et selvstændigt, omsorgsfuldt, og kærligt barn? Det vil alle gerne have ikke?

Ingen gider være mor til den der irriterende, kommanderende unge der får beskeder med hjem om at de nu har slået eller opført sig uacceptabelt. For sker det, kan vi kun kigge ind ad og vide der er noget man ikke har gjort godt nok. Jeg bliver næsten ængstelig over om det jeg gør er godt nok. Viser jeg mine børn de rigtige egenskaber? Skælder jeg for meget ud? I den perfekte verden tror jeg selv på en opdragelse uden skæld ud og synes børn skal være ligeværdige med os voksne, men ærligt så har min miniteenager i en alder af 3 år fået min hjerne (og også mit tonefald), til at slå flikflak. Skader jeg ham og hans dannelse her? Efter dagens 205. Spørgsmål “hvorfor det mor?” Må man så godt svare “google det”? Ej rolig.. det var en joke.. men seriøst. Det er fucking skræmmende ikke at vide om det man gør er rigtigt. Hvis ikke det er, så kan den der “det fordi hun er så ung” hurtigt stemples lige i panden på mig ihvertfald 😉

Synes det er vildt skræmmende at hver lille ting har så stor betydning for vores børns ageren. Man vil så gerne have et barn der er høfligt og kærligt og vigtigst af alt, så ønsker jeg virkelig bare at mine børn får en stærk psyke og et positivt selvbillede. Gid det stod skrevet ned hvordan man præcis gjorde. Jeg ved der er meget hjælp at hente på nettet men igen – alle mener noget forskelligt. Vigtigst af alt (tror jeg) er det ihvertfald bare, at vi ikke viser børnene hvis vi er usikre. Ser de først man er usikker, bliver de selv usikre og det kommer til at skabe en ond cirkel.. Som mor ved man oftest hvad man selv tror på og hvad man gerne vil hen imod. Tror generelt bare man skal hvile mere i sig selv og sine beslutninger og tro på man gør det bedste man kan – og så selvfølglig stikke andres meninger skråt op 😏

jeg ønsker mig bare så inderligt at mine børn oplever den bedste barndom og at de bliver stærke, glade og kærlige børn med et stort selvværd. Gid mine valg leder os derhen. Beder til jeg gør det rigtige og at jeg ikke er den eneste med disse tanker 🙏

Jeg har forresten fået en fb side “ung mor – Cecilie” håber i gider følge med derinde 💕💕💕

Mandagstip til aftensmad

Mandagstip til aftensmad

Hernede hvor jeg har slået rødder på Falster har vi haft det sygeste vintervejr siden tirsdag middag. Vi snakker altså “varsel-om-udkørsel-vinter-vejr” 😨 det har været SÅ koldt og i onsdags var vi mere eller mindre sneet inde på vores lille diskrete gård (ironi til dem af jer der ikke følger mig på insta og har set min story- vi bor på 380 kvm.) 😊

Men sådan en kold mandag hvor man gerne vil have noget og varme sig på  og tager hul på en ny uge som for mange også betyder at skulle handle til en ny uge og finde madidéer til en ny uge (suk) – hee har jeg en nem og sund ret jeg bare lige ville dele med jer. Perfekt til sådan en mandag aften hvor man ikke behøver stå længe i køkkenet og dermed være mere sammen med børnene. Vi ved jo godt de fleste ærger sig over hvor hurtigt weekenden bare er fløjet afsted og vi nu allerede har taget hul på en ny uge. Retten er som sagt mega nem, billig, sund og endda vegansk til dem der går op i den slags 🤗

B L O M K Å L S S U P P E 

Til 4 portioner:

1 Blomkål

1 løg

2 fed hvidløg

1 liter geøntsagsboullion

1 dåse kokosmælk

1 spsk. Soja

2 tsk. Karry

Drys: kokoschips, græskarkerner og evt. Bacon til dem der gerne vil tilføje lidt kød.

1. Skær blomkål og løg og svits det af i en suppegryde ved middel varme i 5 min. Tilsæt herefter karry og svits yderligere 1 min.

2. Hæld boullion ved og lad det koge i 15 min. Hæld kokosmælken i til sidst og blend det med en stavblender (krydr evt. Med salt og peber)

3. Svits kokoschips og græskarkerner af på en pande med sojaen og brug det til drys på suppen

Lettere kunne det ikke gøres en mandag aften. 😊 og børnene får her lidt grønt indenbords.

God mandag til jer derude.

 

Mit fravalg af TV

Mit fravalg af TV

Jaaa jeg er jo hende den unge mor. En af de der mærkelige unge piger der finder det interessant at starte familie istedet for at rende byen tynd om natten og vælte sig i sprut, bræk og vamle mænd.. Det prøvede jeg dog også da jeg var ENDNU yngre.. Så jeg går ikke glip af noget, men da jeg fandt mr. Handsome for lidt over 5 år siden og lige var blevet 17 år, der var jeg ikke et sekund i tvivl om han skulle være faren til mine børn og bare rolig.. Det var han heller ikke i tvivl om😏

Så hvorfor spilde tiden? vi nåede skam at nyde hinanden i lang tid, inden de to streger dukkede op på graviditetstesten, men ung mor, det blev jeg altså. Hvor heldig har man lige lov til at være?

Frækt tilbud om TV

Jeg skulle jo så heller ikke snydes for et lille frækt tilbud om at komme på Tv i den kendte serie på kanal 4 ”De unge mødre”. Faktisk blev jeg ofte spurgt om jeg ikke skulle være med i de unge mødre når jeg fortalte folk at jeg var gravid (fordi de godt vidste jeg ikke var særlig gammel) og jeg skyndte mig altid at sige ”Nej det skal jeg ihvertfald ikke.” Hvorfor ved jeg ikke, for jeg har altid fulgt med i det program. Jeg elsker at se det. Åh hvor har min søde kæreste vendt øjne mange gange når jeg har tvunget ham til at se det😬

Men sagen var altså den, at her 4 år efter min første graviditet, poppede der en dag en besked op på messenger hvor jeg blev spurgt om jeg ikke havde lyst til at deltage i programmet af en fra redaktionen. Lige først tænkte jeg ”ej det kunne da være meget spændende” og jeg nåede at takke ja til at høre mere om proceduren. Jeg blev interviewet og spurgt om alverdens ting og sager. Generelt har jeg rigtig let ved at snakke med andre – også folk jeg ikke kender.

Glansbilledet skal brydes 

Som vi snakkede om, handler det om at vise ALLE sider af dagligdagen med børnene og ikke kun fremstå som den der glansbillede-familie og lige netop dét synes jeg er vildt fedt og lokkede mig især. Men vi snakkede jo så også om, at for at vise hele vores dagligdag, så folk kan få det rigtige billede af hvordan vi er som familie- er det mest optimalt, at filme alle i familien inklusiv min kæreste, forældre, veninder osv. Ellers kommer man hurtigt til at se ensom ud.

Men vil man blive stemplet som ”dum” lige så snart man er med i programmet – også selvom man faktisk havde noget klogt at sige? Helt ærligt, så er der mange personer i det program jeg korser mig over og simpelthen krummer tæer over og vil man virkelig sættes i bås med dem? På den anden side kunne man jo bidrage til at vise andre, at der altså findes kloge OG unge mødre på én gang. Synes den er svær.. Jeg er normalt god til at skide på hvad andre synes men jeg blev i tvivl om jeg gad stå inde for det her.
På den anden side kunne det være for fedt at have alle de her optagelser og vise børnene det, når de blev ældre.

Vi blev hurtigt enige

Min kæreste er en meget privat person og var i starten lidt skeptisk men lokkes kunne han godt. Mine veninder var ellevilde, min lillebror endnu mere vild (lille like-hunter) min mor var dog ikke jublende😬 Det ville da også være fedt at få mere trafik på sin blog og lidt flere følgere på instagram, det da slet ikke det. Meeeeen i og med at Steen rejser så meget,fik vi snakket om, at det ville være lidt øv, hvis vi skulle bruge tiden (når han nu endelig er hjemme en gang i mellem) med et kamerahold og ikke bare nyde vores lille familie. Derfor endte jeg med at takke nej, men måske vi vender tilbage til dem på et senere tidspunkt. Bryllup kunne være ret sjovt at få med på TV ikke? Hvem ved? Måske er vi allerede igang🤗

Hvordan gør i??

Hvordan gør i??

Jeg har nu igennem længere tid fulgt forskellige bloggere, influencere osv. På Instagram og hver eneste uge kommer den der tekst “elsker langsomme morgener med dem her” – bla bla bla.. og seriøst. Hvordan er det muligt??

Godt nok har jeg lige lavet et indlæg om hvor nemme mine børn er. Og det er de også. De kan sagtens sættes på legeværelset og underholde sig selv i tre kvarter men langsomme morgener… Hvordan gør i??

Imorges havde mine skiftevis nået at tisse lige foran toilettet, væltet hundens vandskål og overskidt sin ble så jeg selv blev smurt ind i det ved at tage den unge dame op inden jeg overhovedet havde nået at registrere lorte lugten.. alt dette inden for den samme halve time! Og vi snakker kl. 7 her! Og alt imens jeg prøvede at lave havregrynspandekager på sådan en dejlig søndag morgen. Der følte jeg vi havde været oppe i 3 timer!

Efterfølgende fulgtes de så ad ud i brusebadet og tømte et badekar fra Igår aftes “moooooar, Thea er helt våd” 🙈

og ja det kunne sagtens være undgået hvis man flyttede lortet med det samme men jeg er jo så ung så det kan jeg ikke finde ud af 😝 (og ja den sarkasme møder jeg som ren virkelig når andre mødre dømmer efter alder og fortæller mig jeg jo “heller ikke er særlig gammel” hehe.. NEJ i modsætning til dig der for grå hår på hovedet inden din søn fylder 10 so.. så nej.. 😤 just don’t say anymore!!

Jeg elsker da selv langsomme morgenen i den forstand at vi hygger længe om maden og har nattøj på hele formiddagen men seriøst.. mine unger føler bare for at leve dagen igennem med 200 km. I timen. 🙈

jeg beundrer jer søde bloggere! God søndag derude!

– Den unge mor med sved på panden fra øjnene slås op til de lukke igen

Du er så nem!

Du er så nem!

At blive mor er det mest fantastiske i verden! Lige i dét øjeblik man får det her lille bitte menneske i armene for første gang og hører dets lille skrig (tænk at en skrigelyd kan være så fantastisk!!) der løber simpelthen den vildeste og mest ubeskrivelige følelse igennem ens krop. Man vræler, man elsker, man takker, man tænker ”hvordan blev jeg så heldig?” Og som min kæreste siger, ”man føler bare man kan gå i krig uden nogen ville kunne få dig ned, så lykkeligt et øjeblik er det,” og jeg giver ham fuldstændig ret! 😍 Det er det mest fantastiske øjeblik og lige præcis den følelse giver én lyst til at få 10 af dem! Bare rolig, den udtalelese tager man hurtigt i sig igen, but you know what i mean!😂

Ofte tror jeg så at vi kvinder, under graviditeten på ét eller andet tidspunkt bekymrer os over ”Hvad hvis nu der sker det her” og ”Tænk hvis det bliver sådan.” Der er så meget der kan ske som ikke lige er med i alle de forestillinger man har om det perfekte liv med det perfekte barn.. Man kunne ende med et kolikbarn, eller et barn der bare sov virkelig, virkelig dårligt, et barn der ikke kunne ammes, en ekstra finger… Ej okay, der tog jeg den lige lidt for lang 😂 I ved hvad jeg mener, man bekymrer sig om så meget! Og dette indlæg er ikke skrevet for at prale overhovedet. Eller jo ved i hvad.. Lige denne her. Den er sgu nok for at prale og blære mig lidt for jeg er fandeme heldig og værdsætter hvordan det går med hende!! men hvad så når man ender med at få verdens nemmeste (som i virkelig nemmeste!!) baby? og endda 2 gange!! Er jeg heldig? (JA TAK!) Er det bare fordi de har det godt? Eller er det et spørgsmål om min egen tilgang til børnene?

”Der er så meget der kan ske
og som ikke lige var med
i alle forestillingerne om det perfekte liv
med det perfekte barn.”

Her efter hun er begyndt at kunne sidde selv, er det virkelig en frihed bare det at kunne tage make-up på mens hun sidder og leger. For det er hun virkelig god til! at underholde sig selv.. Og det var Oliver også vildt godt til! Når jeg skriver ”og så 2 gange” mener jeg at han netop OGSÅ var verdens nemmeste baby. Han var altid og jeg mener virkelig ALTID glad og så let at gøre tilfreds! i know.. i’m really damn lucky bitches..
Nå men ihvertfald er alting blevet en del lettere når nu man kan sidde selv. For ligge ned og bare kigge, det har vi aldrig gidet, så da jeg fx for nogle uger siden besluttede mig for at ville male storebrors værelse (og ikke bare kan lade far kigge efter børnene idét jeg er alene med dem meget, fordi  han er rejsemontør. Læs evt, mit indlæg om at være alenemor (stort set)- HER)

Så må man jo gøre det med hende i nærheden, og det er sgu ikke noget problem for hun er så fucking nem og ligetil!🙏 I skal næsten se værelset, det blev så fint! Det kan i HER
Jeg får ret ofte kommentarer fra andre om, hvor god hun er og hvor fedt det er jeg har hende med til diverse ting og sager, hvor mange måske ville lade deres barn blive hjemme, for det er selvfølgelig det absolut nemmeste og man gider bare ikke stå i situationer hvor man er nødt til at køre hjem før tid med et træt barn der er umuligt. Men Thea musen, hende kan jeg virkelig have med OVERALT! Hun er så nem og hun er endda glad når hun er med overalt. Det er altid hende der kommer i første række og tingene bliver gjort på hendes primisser men ja.. Nu har jeg sagt det mange gange, men hun er bare så dejligt nem og det var hendes storebror også.

#sodamnblessed

Jeg havde fx Thea med til momster fødselsdagen på SOHO, så blandt bobler og kage (og åbenbart fredags-bar – dette var jeg ikke klar over) Der sad jeg med min baby og fejrede momster og lykønskede Esme. Da det viste sig at være en fredags-bar følte jeg mig lidt malplaceret med en baby, så vi kørte lidt tidligt hjem, but you know what i mean..

Så sent som i weekenden skulle jeg til konference i København, da jeg har fået nyt job. Ja jeg er simpelthen blevet shopping advisor for POMPdeLUX🤗 og her skulle vi til et Kick-OFF arrangement med hotelovernatning, hvor der for mødrene var mulighed for at tage deres barn/børn med, samt fædre, så de evt. kunne hygge på hotelværelset i mellemtiden. Afsted skulle vi med farmand og Thea men min kære mand fik 5 dages ekstra arbejde i England og nåede selvfølgelig ikke hjem til det. Sur røv, men heldigvis havde jeg verdens bedste veninde, der tog med og babysittede 1,5 time og igen.. Hun var bare SÅ NEM!

Vil ofordrer jer til at læse mere om konceptet ”Social Shopping” hvis i elsker børnetøj og børnemode. Det er et koncept hvor du kan se og shoppe den nyeste kollektion fra POMPdeLUX, der iøvrigt laver børnetøj i alderen 0-15 år, lige hjemme i din egen stue med dine veninder, familie eller bare dem du elsker at shoppe med. Man inviterer nogle gæster og så kommer den lokale shopping advisor ud til dig/jer med den nyeste kollektion og viser jer en masse lækre sammensætninger og giver jer en masse tips. Kontakt mig endelig hvis det har interesse og find mig på facebooksiden HER

Men for at slutte af, resulterede det i (det at jeg tog min lille datter med mig) at jeg fik en masse posetiv respons, både fra bossen og en masse af mine såkaldte nye kollegaer havde omtalt mig værende sej og mega overskudsagtig. BARE PISSEFEDT! Det er jo altid rart. Det jeg ville med det her indlæg, var egentlig bare at fortælle hvor dejlige børn jeg har fået og hvor priviligeret og heldig jeg føler mig! Tak for dem Steen hvis du læser med❤